Scrolling er ikke et problem

19-03-2009

Vi hører ind i mellem fra kunder, at deres website ikke må scrolle og det efterlader os altid lidt undrende. De mest brugte argumenter er, at brugerne ikke kan lide at scrolle, og at det ikke ser pænt ud. Går man kunden lidt på klingen, så viser det sig at det ofte er forsiden, de mener.

Mest af alt er det nok et ønske om at websitet bliver enkelt og fokuseret, der ender i et striks krav til webdesignet. Et krav, der mest af alt afslører manglende viden om webadfærd og i praksis ofte er umuligt uden at vigtige dele af websitets layout fjernes.

Der er slet ingen grund til at frygte scrolling. Webbrugere har grundlæggende intet problem med sider, der scroller. Kigger vi på en tre af de mest besøgte websites i verden i dag: www.youtube.com, www.myspace.com og www.wikipedia.org så har de alle tre forsider, der scroller.

Forældet tankegang

I 1994 skrev Jakob Nielsen websider, der scroller på sin top 10 liste over usability ulykker. Men 15 år er lang tid, særligt indenfor webdesign og -udvikling og teknologien og adfærden på internettet har ændret sig markant siden dengang. Derfor er scrolling heller ikke på Jakob Nielsens liste mere. Faktisk fjernede han allerede scrolling fra listen i 1997 - så der er heller ikke tale om nogen ny tendens.

Om brugerne skal scrolle på forsiden eller ej er altså ikke så afgørende. Det er ikke det, brugerne bedømmer dit website på. Så længe indholdet er relevant og brugerne kan finde det, så er der ingen grund til bekymring.

Det er langt vigtigere at man udvælger det rigtige indhold til sit website og prioriterer, så de vigtigste elementer er placeret above the fold, dvs. at de er synlige uden brugeren skal scrolle.

 
 
 

Dit webbureau

Vores medarbejdere skaber forretning for vores kunder på internettet. Det sker fx via webshops, websites, apps, 3D og flash, video, SEO, social media kampagner og online marketing. Vi kan også gøre det for dig.

Mød os og bliv overbevist

Umbraco Certified Developer Dynamicweb Certified Partner